De forskellige hold i BUI - Motion

Vi har forskellige hold til vores forskellige aktiviteter, og man bestemmer selv, hvilket hold man vil deltage på - under hensyntagen til egen formåen i forhold til holdets normale aktivitet.

Følg med i aktivitetskalenderen, hvis du vil se, hvornår der er nyt om de enkelte hold.

Løb:

Begynder 0 - 5 km.

Her kan alle være med. Vi starter med gå-løbetræning og går langsomt frem, så skader undgås. Holdet starter normalt omkring påske, og målet er at kunne løbe 5 km-ruten ved årets Gendarmløb 2. søndag i september. Der må gerne holdes gå-pauser undervejs.

Begynder 5 - 10 km.

Holdet for dem der kan løbe lidt og som gerne vil i gang med lidt mere målrettet træning. Vi starter med gå-løbetræning og går langsomt frem, så skader undgås. Holdet starter normalt omkring påske, og målet er at kunne løbe 10 km-ruten ved årets Gendarmløb 2. søndag i september. Der må gerne holdes gå-pauser undervejs.

5 km rutinering.

Efter Gendarmløbet fortsætter 0-5 km-holdet med træningen, og målet er nu at deltage i Skodsbøl Nytårsløb 31/12. Her skal der løbes 5 km uden pauser. Dette løb deltager BUI - Motion i hvert år. Det er et hyggeligt løb med gode depoter og champagne og kransekage, når man kommer i mål :-)

10 km rutinering.

Efter Gendarmløbet fortsætter 5-10 km-holdet med træningen, og målet er nu at deltage i Skodsbøl Nytårsløb 31/12. Her skal der løbes 10 km uden pauser. Dette løb deltager BUI - Motion i hvert år. Det er et hyggeligt løb med gode depoter og champagne og kransekage, når man kommer i mål :-)

> 10 km.

Holdet er for rutinerede løbere, der vil løbe langt og/eller hurtigt.

Holdet er rimeligt selvkørende, men vi satser på træner/planlægger hver søndag.

Onsdagsholdet.

Om onsdagen er alle løbere samlet på tværs af alle hold.
Træningen kan være en fælles løbetur eller intervaltræning, med traditionelle intervalpas som bakketræning, pulstræning og trappetræning

Gang:

Hver søndag kl. 9:30 mødes gå-holdet på 

Herfra går turen på gå-ben ud i området, og det bliver til en gåtur på en 10 - 12 km i et godt tempo.

Gåholdet består dels af medlemmer, der kun kommer for at gå, dels af løbere der fx på grund af en skade ikke kan løbe lige nu, men som ikke vil undvære det sociale liv i klubben.

Gåholdet tager med på klubturene, hvor klubben forsøger at finde løb, hvor der både kan løbes og gås.

Det skal også nævnes, at både ben-, snakke- og lattermuskler bliver trænet på turene :-)

 

Cykling:

I 2019 startede klubben et hold for "Mandagscyklister".

Hver mandag i sæsonen - som afhænger af vejret - mødes en flok cyklister ved Broager Kirke kl. 18:00 for at køre en tur på mellem 20 og 30 km på landevejscykler (racere).

Der er forskellige turledere (aftales fra gang til gang) og turene går rundt i hele egnen. Der køres i et roligt tempo, og skulle der opstå spredning i feltet, så samles der op med jævne mellemrum, så der startes samlet og vi kommer hjem samlet.